Sund livsstil i indretningen
I denne artikel får du 4 tips til at implementere den sunde livsstil i indretningen. Formålet er at motivere dig til at leve sundere samt give dig en følelse af velvære og afslappethed i indretningen.
Artiklen kan indeholde annoncelinks.
Massageapparater
Ugentlige massager er sunde for din krop og dit sind. Massager øger blodcirkulationen og får dig til at slappe af. Du kan for eksempel investere i et fodmassageapparat og/eller en foam roller. På den måde kan du nemt få en massage, når det passer dig. Det vil også være en billig løsning sammenlignet med en massage hos en massør. En foam roller og et massageapparat er en måde, hvorpå du kan restituere, lindre ømme muskler, øge bevægeligheden samt få bedre blodgennemstrømning.
Træningsrum
Du kan indrette dit hjem med at træningsrum. Har du ikke et helt rum, som du kan afsætte til formålet, kan du lave et træningsområde. Et træningsrum/træningsområde skal gøre det nemt for dig at lave din daglige træning/yoga/meditation/udstrækning, eller hvad end du nu er til. Sørg for at der er mulighed for at lufte ud i området. Det vigtigste for dit træningsrum er, at det er motiverende. Du kan indbyde til træning ved at have et træningsgulv eller en yogamåtte, som ligger klar til dig. Du kan reflektere over, hvad der ellers motiverer dig. Det kan være, at du skal have en bestemt farve på væggen, en plakat eller et spejl.
Appetitligt køkken
Det er vigtigt, at du har lyst til at opholde dig i køkkenet, så du vælger at lave hjemmelavet mad frem for at købe take away. Dit køkken skal være praktisk og æstetisk, så du nemt kan, og har lyst til, at give dig i kast med maden. Du kan for eksempel sortere dine madvarer i store glas, som er både praktiske og flotte at se på. Det er en god idé at have ris, pasta, linser, korn, nødder, bulgur, chiafrø, havregryn, eller hvad du nu ellers kan lide at spise, fremme i bøtter. På den måde holder madvarerne i længere tid, og du har dem altid til rådighed, så det ikke er manglen på råvarer, som gør, at du springer madlavningen over. Derudover kan du have en kogebog eller en SmartPad til at stå fremme i køkkenet, så du hurtigt kan slå en opskrift op.
Afslapning i indretningen
Afslapning er også sundhed. Det er skønt at have et sted i hjemmet, som indbyder til at zone ud og slappe af med en bog, en podcast eller ingenting. Du kan for eksempel indrette en hyggekrog i et hjørne i stuen, i et drivhus eller andre steder i hjemmet. Det kan være smart at have en hyggekrog både indendørs og udendørs. En oplagt måde at indrette en hyggekrog er med planter, afskærmning, justerbar belysning og en behagelig sidde- eller liggeplads. Endelig kan du have en dejlig duft i dit hyggehjørne, som kan komme fra urter, duftpinde eller en diffuser. På den måde kan du skabe en følelse af velvære i dit hjem.