“En gæst er en gave fra Gud”. Sådan lyder et georgisk ordsprog, og det er måske et meget godt udgangspunkt at have, når du skal indrette et gæsteværelse i dit hjem. For når du har gæster på besøg, så er det rart at have et pænt og velindrettet gæsteværelse, hvor dine gæster kan overnatte og samtidig føle sig hjemme.
Her ser vi nærmere på nogle af de ting, du skal overveje, når du indretter dit gæsteværelse.
Seng eller sovesofa?
Et gæsteværelse skal som udgangspunkt kunne klare overnattende gæster. Du kan selvfølgelig bede dine gæster om at medbringe liggeunderlag eller luftmadras, men det er nu rarest for dine gæster, hvis der er en seng eller sovesofa, de kan benytte sig af.
Spørgsmålet er så, om du bør vælge en seng eller en sovesofa?
Fordelen ved sovesofaen er, at den kan bruges som sofa, når der ikke er gæster på besøg, og som seng, når der er.
Til gengæld er gængs opfattelse, at sengen er mere komfortabel at sove i sammenlignet med en sovesofa, men det kommer selvfølgelig helt an på hvilken kvalitet, du vælger.
Den bedste sovesofa på 140×200 cm kan være fuldt ud lige så komfortabel som en seng, og er du klar på at bruge lidt penge på en god sovesofa, kan det klart anbefales at købe en sådan.
Opbevaring
Som gæst i en andens hjem er det rart at kunne opbevare tøj og andre effekter på sit eget værelse. Tænk derfor over at placere opbevaringsmuligheder på dit gæsteværelse.
Hvis du har rigeligt med plads på værelset, kan du mere eller mindre selv vælge hvilket opbevaringsmøbel, du foretrækker.
Har du derimod begrænset plads, er det ikke sikkert, at der er plads til en stor kommode.
Heldigvis findes der gode alternativer. Du kan f.eks. købe en smal, men høj reol, der ikke optager meget gulvplads, men alligevel har rigeligt med opbevaringsplads.
Et andet alternativ er en væghængt reol, som dermed heller ikke tager plads fra gulvet. Her kan du bl.a. købe reoler i stof, som er nemme at tage ned, hvis der ikke er behov for en reol.
Husk at gøre det hyggeligt!
En ting er alt det praktiske; noget helt andet er hyggen. Dine gæster vil sætte pris på et hyggeligt gæsteværelse, så hvorfor ikke gøre lidt ud af hyggen, når du nu er i gang med at indrette?
Hygge kan komme i mange former, lige fra stearinlys og tæpper til pyntepuder og kunst på væggen. Det er ikke nødvendigvis vigtigtm hvad du vælger, men mere, at du vælger noget.
På den måde sikrer du dig, at gæsteværelset bliver hyggeligt – og så er der måske en chance for, at dine gæster vil komme på besøg igen.
