Inspiration til indretning af børneværelset
I dette indlæg kan du læse om nogle praktiske tips til at indrette børneværelset. Du kan også læse om legegulvet og verdenskortet, som er to hyggelige og sjove elementer at tænke ind i indretningen af børneværelset.
Artiklen indeholder annoncelinks.
Opbevaring på børneværelset
Her kan du læse 5 gode indretningsråd til opbevaring af tøj, bøger, legetøj, sengetøj og kreative sager på børneværelset.
1. Sengetøj: Det er sandsynligvis ikke barnet, som lægger sengetøjet på sin egen seng. Derfor behøver børnesengetøjet ikke at være i børnehøjde. For at udnytte pladsen på et børneværelse, kan du indrette med et højskab, hvori du kan putte alle de ting, som ikke nødvendigvis behøver at være i børnehøjde.
2. Legetøj: Noget legetøj kan opbevares i skuffer under sengen og andet kan stå fremme på en reol, hvor barnet selv kan finde legetøjet frem og gemme det væk igen.
3. Tøj: Et klædeskab gør det let og overskueligt at opbevare børnetøjet. Husk at klædeskabet ikke skal være for højt, hvis barnet selv skal kunne nå sit tøj. Du kan også vælge at købe et højt klædeskab med rum til sengetøj i toppen, så du slår to fluer med et smæk.
4. Kreative sager: Er der plads til et lille bord og stol på børneværelset, hvor barnet kan folde sine kreativitet ud, skal der også være plads til opbevaring af farver, maling, klippe-klistre mm. For at spare gulvplads samt gøre det let tilgængeligt, kan du opsætte opbevaring på væggen ved det lille skrivebord. Det kan være små bøtter/spande, som også gør det muligt for barnet at sortere. Hvis der er god plads på børneværelset, kan du vælge at købe en lille reol med hylder og hjul, så kreativiteten kan tages med rundt i hjemmet.
5. Bøger: Det er hyggeligt at have bøger stående fremme frem for, at de er gemt væk, hvilket også gør dem mere tilgængelige. Bøger kan sættes i en reol eller på hylder, så barnet kan se hele forsiden af bogen. Hvis der er plads til et natbord på børneværelset, kan der opbevares bøger herpå også.
Sådan indretter du et lille børneværelse
Børn elsker at lege på gulvet, hvor de kan sprede sig ud med deres legesager. Derfor er det en rigtig god idé med væghængte møbler på et lille børneværelse, så gulvpladsen fortsat er fri. Det er faktisk rigtig sundt for kroppen – uanset om du er barn eller voksen – at opholde sig på gulvet, fordi man automatisk sidder og ligger i forskellige stillinger, så blodet kommer godt rundt i kroppen i modsætning til den siddende stilling i en stol. Du behøver derfor ikke at prioritere en stol på børneværelset, hvis der alligevel ikke er plads til den.
Vil du alligevel gerne have en børnestol på børneværelset, kan du med fordel overveje en sækkestol. Den er nem at flytte rundt med, og så er den både mere komfortabel og mere funktionel sammenlignet med en traditionel børnestol.
Danske SACKit har lavet en flot og smart sækkestol med håndsyede sting og slidstærkt og vandafvisende tekstil (miljøcertificeret), der gør, at stolen kan bruges både på børneværelset og ude i haven eller på terrassen.
Sækkestolen til børn findes i forskellige farver – se dem her.
Der findes heldigvis både væghængte lamper, væghængte skriveborde, væghængte hylder samt væghængte skabe, så det er muligt at have gulvplads på børneværelset.
Et legegulv er et must på børneværelset, og de findes i mange farver og varianter, så du kan vælge det legegulv, som passer til netop dit barn.
Ønsker du et legegulv til dit barn, kan du blive klogere på, hvilke legegulve, som er de bedste ud fra guiden her, som har undersøgt kvalitet, pris, udseende og børnevenlighed.
En anden smart prioritet på et lille børneværelse er at vælge multimøbler. Det er praktisk med en seng med store skuffer under til opbevaring, og så kan barnet også nemt selv nå opbevaringen i skufferne under sengen.
For at få rummet til at virke større, kan det lille børneværelse males i lyse farver, og møblerne kan ligeledes vælges i lyse farver. Til gengæld kan I vælge et farverigt legegulv og farverige billeder/plakater til væggen.
For at tilføje noget sjovt og lærerigt til det lyse børneværelse kan værelset eksempelvis indrettes med et verdenskort. Verdenskort til væggen findes i mange udgaver og farver, så I har mulighed for at vælge det kort, som passer bedst til barnet.
Et verdenskort på væggen er en nem og hyggelig måde at samles og skabe en samtale.
Spørgsmål og svar
Hvad skal der være på et børneværelse?
Huskeliste til indretning af børneværelset: En seng, noget hyggeligt at kigge (det kan være billeder, bamser, tapet, en uro), opbevaring, et gulvtæppe at sidde på, evt. lille bord og stol, puslebord til de små, sengelampe og evt. sengebord.
Hvor mange grader skal der være i børneværelset?
Der skal være mellem 15-22 grader, når vi skal sove for at få den optimale søvn.
Hvordan gør man børneværelset hyggeligt?
Tæpper, farver, billeder, lyskæder og loppefund kan gøre børneværelset hyggeligt.