5 indretningstips til havefesten
I denne artikel finder du 5 vigtige indretningstips til en fantastisk havefest. Følger du disse 5 tips, får du nogle heldige gæster på besøg. Artiklen indeholder annoncelinks.
Få overblik her
ToggleLyskæder og lanterner
Lyskæder og lanterner bidrager i den grad til en festlig stemning. Du kan nemt pynte op i haven eller på terrassen med solcellelamper som fås i lyskæder og lanterner. Solcellelamper er oplagte til havefesten, fordi du ikke skal bekymre dig om ledninger eller om at huske at tænde og slukke lamperne. Det sker alt sammen automatisk med solcellelamper. Lanterne fås i mange forskellige udgaver med smukke mønstre. Lyskæderne fås ligeledes i mange former og farver, alt efter om du er til det minimalistiske og stilfulde eller til det farverige og festlige udtryk.
Behagelige og varierende siddepladser
Du kan investere i loungemøbler, som du kan bruge året rundt. Loungemøbler indbyder dine gæster til at slå sig ned med et godt glas rosé eller en lækker drink. Med et loungesæt kan du og dine gæster føle sig godt tilpas. Du kan også investere i gode siddestole til udendørsbrug, som kan stables, når du ikke har brug for dem. At købe gode udendørsstole er en bæredygtig løsning sammenlignet med plasticstole. Udendørsstole holder i længere tid, og komforten er bedre, hvorfor det kan betale sig at købe nogle ordentlige stole. Har du god plads i haven eller på terrassen, er det fedt med forskellige slags siddepladser. Du kan både have spisebordet med stole omkring, et loungehjørne samt et par daybeds. Daybeds er blevet populære, fordi det kan være dejligt og godt for kroppen at komme ned at ligge, så du undgår at være i den samme siddeposition i længere tid. Nye udendørsmøbler kan heldigvis holde til både regn og slud samt spildt øl og mad fra grillen.
Lej en soundboks
Vidste du, at du kan leje en soundboks i stedet for et købe den? Holder du en stor fest i haven, hvor der skal være gang i musik og dans, er soundboksen et oplagt valg. Har du en lille højtaler til hverdagsbrug, vil den typisk blive overdøvet af de glade gæster, så du slet ikke kan høre musikken. Derfor er soundboksen vigtig i forhold til at skabe en festlig stemning.
Nem og gratis pynt
Den vilde natur trender for tiden, så du kan skaffe gratis pynt ved at gå en tur og være kreativ. Du kan pynte dit festbord med sten, planter, blomster eller andet fra naturen for at skabe den perfekte havefeststemning. Pyntet kan du placere direkte på bordet, eller du kan putte det i tomme glas (for eksempel syltetøjsglas). Se desuden om du kan skaffe nok tallerkner og glas, så du ikke behøver at købe pap- eller plastictallerkner- og krus. Rigtige glas og porcelænstallerkner giver et lækkert udtryk og behøver heldigvis ikke at matche. Faktisk kan det være ganske praktisk, hvis glassene ser forskellige ud, så gæsterne kan huske hvilket glas, som er deres.
Læ for en sikkerheds skyld
Det danske vejr er utilregneligt, så det er en god idé at tænke lækroge ind i indretningen af din havefest. Hvis du har mulighed for at skabe læ for vind og regn, vil du være på den sikre side. Det kan du for eksempel gøre med læhegn, partytelt, pavillon, terrassegardiner og/eller terrassevægge. Mulighederne er mange. Det smarteste er at have overdækning/læ, som let kan fjernes og sættes op. På en varm sommerdag kan det være en fordel med lidt vind i haven, og gæsterne vil måske hellere sidde i solen end i skyggen. I dette tilfælde kan du have en parasol klar, så gæsterne selv kan vælge, om de ønsker sol eller skygge.
Spørgsmål og svar
Hvor længe må man holde havefest?
Bor du i lejlighed, kan du spørge din vicevært, hvornår musikken skal skrues ned. Der er ikke én regel for, hvornår festen skal skrues ned. Det er altid en god idé at snakke med sine naboer om festen, inden den går i gang. Et andet godt tip er at starte havefesten midt på dagen, så I kan have det sjovt, mens solen er fremme, og naboerne ikke er gået i seng endnu.
Hvilket tema til havefest?
Gode temaer til havefester: farvetema, vikingetema, havtema, blomstertema.
Hvilke ideer til havefest?
Du kan følge indretningstipsene i dette indlæg og derudover have nogle skønne havespil klar. Det kan for eksempel være: strandtennis, kroket eller spikeball.